På Solsortvej har vi haft fingrene i lidt af hvert, og af flere omgange - faktisk har vi renoveret i 3 etaper. Først badeværelset på 2 sal, så badeværelse og toilet på 1 sal og slutteligt renoveret hele 1 etage samt etableret en carport på matriklen.

Førstesalen er blevet renoveret fra ende til anden med ny gulvopbygning og sildebensparket, nye elinstallationer, lofter, malerarbejde og en god portion snedkerarbejde.

Der er bygget høje vægpaneler med profiler og detaljer tilpasset huset, nye radiatorskjulere med kløvernet og vinduesplader på mål – og de eksisterende døre og karme er tilpasset den nye gulvhøjde.

Badeværelserne har fået samme tur. Her er der blandt andet etableret nye gulvopbygninger, gulvvarme, vådrumssikring, skjulte vandinstallationer, indbygningscisterner og Unidrain. Hertil kommer nye fliser, nicher, lofter, belysning og glasløsninger med messingdetaljer.

Og som om det ikke var nok, kom vi også en tur udenfor, hvor den eksisterende overdækning blev erstattet af en ny carport-/garagekonstruktion med træbeklædning og tagpap.

En ret gennemgribende omgang, hvor mange fag og endnu flere detaljer skulle gå op i en højere enhed.

Villarenovering · 276 m²

Solsortvej

Står du over for en større renovering eller ombygning og har brug for en hovedentreprenør, er du altid velkommen til at tage fat i os.

Fortæl os lidt om projektet, og send gerne tegninger, billeder eller andet relevant materiale sammen med din forespørgsel.

VON HOLMBÄCK – godt håndværk uden genveje.